Sara Castenberg fik CML i 2017. I 2023 var hun så velbehandlet, at hun kunne stoppe sin behandling og havde håb om, at der ventede et liv uden CML-medicin. Desværre gik det ikke helt sådan, og hun måtte tilbage til pillerne. Tiden uden medicin var en øjenåbner, fordi hun med ét kunne mærke, at behandlingen påvirkede hende mere end selve sygdommen.

Det kan vi kun klappe i hænderne af! 

Sådan lyder reaktionen fra overlæge Peter Brown efter, at Medicinrådet på seneste møde vedtog at åbne op for udvidet brug af bridging-terapi i forbindelse med CAR-T-behandling af patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), som har tilbagefald eller ikke responderer på behandling. Også formanden for Dansk Lymfom Gruppe (DLG) modtager nyheden med glæde.

Myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML) er to forskellige blodkræftsygdomme, men MDS kan i sin mest kritiske form udvikle sig til AML. I nyere tid er det blevet muligt, som forberedelse til en stamcelletransplantation, at behandle fremskreden MDS med en kombinationsbehandling, der i udgangspunktet er godkendt til patienter med AML. Og resultaterne er gode.

Forud for Kræftplan V, der forventes vedtaget af Folketinget i foråret 2025, har patientforeningen LyLe (lymfom, leukæmi og MDS) udarbejdet en såkaldt hvidbog* om behandlingen af blodkræft i Danmark.

Hjemmebehandling kan både komme ressourcesvage og ressourcestærke patienter til gavn, og derfor er forslaget om mere hjemmebehandling også med som et af de initiativer en arbejdsgruppe med daglig kontakt til patienter med hæmatologisk kræft peger på.

Kræftplanerne er nationale handlingsplaner, der har spillet en vigtig rolle for udviklingen af kræftbehandlingen i Danmark de sidste mere end 20 år. Kræftplanerne tager historisk set afsæt i et påtrængende behov for at forbedre behandlingsmulighederne, sikre en mere ensartet kræftbehandling og øge overlevelsesraten for kræftpatienter. Danmark havde tidligere en lavere kræftoverlevelse sammenlignet med andre europæiske lande, og Kræftplanerne blev en måde at målrette indsatsen mod denne udfordring.

Stofferne er sikre og effektive – og patienterne mangler dem, så det er frustrerende, at jeg ikke kan give dem, lyder det fra overlæge Thomas Lund efter, at Medicinrådet på seneste møde afslog at anbefale to bispecifikke antistoffer som behandling til knoglemarvskræftpatienter, som har tilbagefald eller ikke responderer på behandling.

Overlæge på Rigshospitalet, Carsten Utoft Niemann, har siden oktober delt sin arbejdstid mellem Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse, hvor han er tiltrådt i en ny deltidsstilling. Her skal hans ekspertise i blodkræft og personlig medicin styrke forskningen i Center for Kræftforskning.