Skip to main content

EHA 2023

15.000 til EHA-kongres om blodkræft

Hvert år i juni arrangerer European Hematology Association (EHA) sin årlige kongres i en europæisk storby. I år foregik den i Frankfurt fra den 8-11. juni.

EHA henvender sig primært til sundhedsprofessionelle og forskere, der arbejder med eller interesserer sig for hæmatologi. Men der deltager også patienter og patientorganisationer samt et større antal journalister. Ud over vidensdeling, står EHA også bag et omfattende uddannelsesprogram, der især retter sig mod unge læger og forskere.

160 videnskabelige sesssioner

EHA havde i år lidt over 15.000 deltagere fra hele verden og godt 200 mundtlige præsentationer. Derudover kunne man vælge mellem 160 videnskabelige sessioner og mere end 1.300 såkaldte ’posters’, der er særligt udvalgte videnskabelige arbejder, der ikke fremlægges mundtligt.

EHA ledes af en bestyrelse på 15 medlemmer. Norden er repræsenteret af professor Kirsten Grønbæk fra Rigshospitalet i København. Præsident er professor Konstanze Döhner fra universitetet i Ulm, Tyskland.