Forstå baggrunden: Kræftplanerne har bragt behandlingen i Danmark op på niveau

Kræftplanerne er nationale handlingsplaner, der har spillet en vigtig rolle for udviklingen af kræftbehandlingen i Danmark de sidste mere end 20 år. Kræftplanerne tager historisk set afsæt i et påtrængende behov for at forbedre behandlingsmulighederne, sikre en mere ensartet kræftbehandling og øge overlevelsesraten for kræftpatienter. Danmark havde tidligere en lavere kræftoverlevelse sammenlignet med andre europæiske lande, og Kræftplanerne blev en måde at målrette indsatsen mod denne udfordring.

Her er en kortfattet oversigt over udviklingen af Kræftplanerne:

Kræftplan I

Kræftplan I blev vedtaget i år 2007 og var Danmarks første nationale kræftplan. Den havde som mål at øge fokus på kræftområdet og at sikre bedre samarbejde på tværs af regioner og sygehuse. Planen lagde vægt på følgende:

-          Forbedring af udredning og behandling.

-          Styrket forebyggelse og forskning.

-          Skabe bedre uddannelse og efteruddannelse for sundhedspersonale.

Kræftplan I skabte opmærksomhed omkring behovet for en mere systematisk tilgang til kræftbehandling og introducerede en national strategi for at bekæmpe kræft.

Kræftplan II

Kræftplan II blev vedtaget i 2007 og byggede videre på den første plan. Her var fokus specifikt på:

-          Bedre sammenhæng i behandlingen.

-          Indførelse af pakkeforløb, som sikrer at kræftpatienter får hurtigere og mere målrettet behandling uden unødvendige forsinkelser.

-          Øget investering i kræftudstyr og opbygning af flere specialiserede kræftafdelinger.

Pakkeforløbene, som blev introduceret i denne fase, blev en banebrydende tilgang, da de betød, at patienter fik en strømlinet behandling med fokus på hurtig diagnosticering og behandling inden for et fastsat tidsrum.

Kræftplan III

Kræftplan III fulgte i 2010 og havde som hovedmål at øge kræftoverlevelsen yderligere og reducere uligheden i kræftbehandling. Denne plan indeholdt:

-          Større fokus på rehabilitering og palliation (lindrende behandling) for at sikre bedre livskvalitet for patienter.

-          Fokus på tidlig opsporing af kræft, blandt andet gennem screeningsprogrammer for brystkræft, tarmkræft og livmoderhalskræft.

-          Styrkelse af forskning inden for kræftområdet for at understøtte bedre og mere innovative behandlinger.

Kræftplan IV

Kræftplan IV blev lanceret i 2016 og var den mest ambitiøse plan indtil da. Den omfattede:

-          Målrettet indsats mod at mindske ventetider og sikre hurtig adgang til diagnostik og behandling.

-          Fokus på digitalisering og brug af sundhedsdata til at forbedre behandlingskvaliteten.

-          Øget støtte til kræftpatienters psykosociale behov.

Denne plan byggede videre på de foregående planer men med større vægt på individuelle patientforløb og bedre støtte til pårørende.

Kræftplan V (den kommende)

Kræftplan V forventes at komme i foråret 2025. Den skal sikre fremskridt inden for personlig medicin, altså skræddersyet behandling baseret på patientens unikke genetiske profil, samt yderligere fokus på inddragelse af patienternes oplevelser og behov i behandlingsprocessen.

Kræftplanerne har forbedret kræftbehandlingen i Danmark

Samlet set har Kræftplanerne medvirket til at forbedre kræftbehandlingen i Danmark. Det kan ikke mindst ses på overlevelsesraten for mange kræfttyper, der er steget betydeligt, og på at ventetiderne er blevet reduceret. Derudover har Kræftplanerne haft stor betydning for forskning i kræft og har løftet kvaliteten og effektiviteten af kræftbehandling. Det har bragt Danmark på linje med andre førende kræftbehandlingslande.