”Vi har udviklet en datamodel, som kan hjælpe os med at bestemme, hvilke lægemidler, der virker bedst, og dermed er mest optimale for den enkelte patient,” udtaler professor Ran Friedman.
Ny datamodel udfordrer nuværende metode til valg af CML-behandling
Den vigtigste behandling til kronisk myeloid leukæmi (CML) er tyrosinkinasehæmmere, der har en målrettet virkning på de syge celler. En ny datamodel gør det nu muligt at forudse, hvilke tyrosinkinasehæmmere, der er mest effektive for de enkelte patienter med CML. Modellen udfordrer den nuværende metode.
Det er forskere fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), Linnéuniversitetet i Sverige og The University of São Paolo, der har udviklet den nye model.
”Vi har udviklet en datamodel, som kan hjælpe os med at bestemme, hvilke lægemidler, der virker bedst, og dermed er mest optimale for den enkelte patient,” udtaler professor Ran Friedman fra Linnéuniversitetet i en artikel på NTNU’s hjemmeside.
Resistensudvikling er en stor udfordring for patienter med CML. Omkring hver fjerde patient udvikler resistens over for den første behandling, de modtager, og den hyppigste årsag er mutationer i Abl1-enzymet, der spiller en central rolle i reguleringen af cellevækst og signalering.
Afhænger af mutation
Ifølge anbefalingen fra Medicinrådet skal patienter med CML i kronisk fase starte behandling med tyrosinkinasehæmmeren Glivec (imatinib), og hvis patienten udvikler resistens, kan imatinib udskiftes med nogle af de nyere udviklede tyrosinkinasehæmmere. Hvilken, der skal vælges, afhænger af, hvordan mutationen hos den enkelte patient ser ud. Valget vanskeliggøres dog af, at der mangler viden om de mekanismer, der medfører resistens ved forskellige Abl1-mutationer og tyrosinkinasehæmmer-kombinationer. Håbet er derfor, at den nye datamodel kan kvalificere valget af behandling.
Modellen baserer sig på information om, hvordan Abl1-enyzymet virker, og hvordan de forskellige tyrosinkinasehæmmere påvirker enzymet. Disse informationer blev af forskerne indsamlet for tre tyrosinkinasehæmmere, og derved har fundet ud af, hvad den bedste indikator er for, at patienten udvikler resistens.
I dag er standardmetoden at kigge på de såkaldte fold-IC50-værdier, der siger noget om, hvor høj en koncentration af lægemidlet, der skal bruges for at hæmme enzymaktiviteten. Men datamodellen har nu vist, at det relative fald i Abl1-enzymets effekt er en bedre indikator end standardmetoden.