Stor begejstring: Medicinrådet har ændret holdning til brug af bridging ved CAR-T-behandling

Det kan vi kun klappe i hænderne af! 

Sådan lyder reaktionen fra overlæge Peter Brown efter, at Medicinrådet på seneste møde vedtog at åbne op for udvidet brug af bridging-terapi i forbindelse med CAR-T-behandling af patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), som har tilbagefald eller ikke responderer på behandling. Også formanden for Dansk Lymfom Gruppe (DLG) modtager nyheden med glæde.

Bridging-terapi er kort fortalt en behandlingsmetode, der anvendes for at stabilisere en patient, mens man venter på, at CAR-T-behandlingen kan gives, eller mens den er ved at blive forberedt. Det kan være nødvendigt at reducere sygdomsbyrden eller stabilisere patientens tilstand, før behandlingen kan gives, da nogle patienter kan have forværring i sygdommen, som gør dem mere sårbare, indtil CAR-T-terapien er klar. 

Ved CAR-T-behandling udtager man T-celler fra patienten, hvorefter de i et laboratorie modificeres, så de kan genkende og angribe kræftcellerne. Denne proces tager et par uger, hvorefter cellerne kommer tilbage i kroppen gennem en tranfusion. 

Klapper i hænderne

Hidtil har anbefalingerne fra Medicinrådet kun tilladt brug af binyrebarkhormon som bridging forud for udtagning af T-celler, men nu har rådet altså besluttet, at der kan anvende bridging i perioden mellem udtagningen af T-celler og infusionen med det færdige CAR-T-produkt. Anbefalingen vedrører behandling med  CAR-T-celleterapien Yescarta i anden og tredje behandlingslinje.   

”Det kan vi kun klappe i hænderne af. Vi har ventet på at få lov at give bridging, lige siden den første CAR-T-anbefaling kom i september sidste år. Nu føler vi endelig, at vi kan give patienterne en optimal behandling,” siger Peter Brown, overlæge på Rigshospitalets afdeling for blodsygdomme.

Den betragtning er Tarec Christoffer El-Galaly, professor ved Institut for Klinisk Medicin – Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Lymfom Gruppe (DLG), enig i.

”Vi havde helt klart håbet, at drøftelserne ville åbne op for udvidet brug af bridging. Så vi er rigtig glade for, at det er endt sådan. Det giver os mere fleksibilitet, fordi vi nu har mulighed for at håndtere de patienter, der har brug for behandling for at holde sygdommen i ro, mens CAR-T-cellerne fremstilles,” siger han.

Kontrol over sygdommen

De behandlende læger har længe efterspurgt muligheden for at give den nu godkendte bridging-terapi og Dansk Lymfom Gruppe har således også henvendt sig til Medicinrådet på skrift for at få rådet til at åbne op for muligheden, fortæller Peter Brown.

”Data har demonstreret, at jo mindre tumorbyrden er på infusionstidspunktet, des bedre går det patienterne. Med bridging kan vi få kontrol over sygdommen og sikre, at patienterne er i bedst mulig remission (sygdomsbedring, red.), inden de får CAR-T-behandlingen – men det har vi været forhindret i at gøre indtil nu,” siger han. 

”Når vi om et års tid gør data op, bliver det interessant at se, om danske lymfompatienters outcome efter CAR-T-behandling, matcher de outcomes vi har set i studierne. Jeg frygter, at de har haft mindre god effekt af behandlingen, fordi vi hidtil ikke har haft mulighed for at give anden bridging end binyrebarkhormon.”

Både Peter Brown og Tarec Christoffer El-Galaly har en forventning om, at den nye mulighed for at anvende bridging inden infusion med CAR-T-behandling vil betyde, at patienterne over en bred kam vil få bedre effekt af behandlingen. 

”Når vi har mulighed for at give behandling, der reducerer tumormassen forud for infusion af CAR-T-cellerne, så optimere vi potentialet ved CAR-T-behandlingen, og vi reducerer risiko for bivirkninger. Patienterne kommer i det hele taget til at stå meget bedre,” siger Tarec Christoffer El-Galaly og forklarer, at der går flere uger mellem udtagningen af T-celler til infusionen skal gives, og i den periode kan patienterne nå at blive meget syge, hvis der ikke gøres noget for at holde deres sygdom nede, lyder det: 

”Førhen ville vi have haft betænkeligheder ved at tilbyde CAR-T-behandling til patienter, hvis sygdom forværredes meget hurtigt. Den bekymring er vi nu fri for.”