”Det er interessant at se, at man i Sverige har taget et spring fremad, som ikke kan genfindes i de danske data. Og det er nærliggende at tænke, at forskellen skyldes, at de i Sverige har fået lov til at anvende CAR-T-celleterapi rutinemæssigt i nogle år, inden vi fik lov til det i Danmark,” siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Fodslæbende introduktion af CAR-T-celleterapi har konsekvenser
En betydeligt hurtigere introduktion af CAR-T-celleterapi til diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) i Sverige end i Danmark afspejler sig tilsyneladende i overlevelsestallene.
Det viser data fra et nyt populationsbaseret dansk-svensk studie, der har sammenlignet den relative overlevelse efter DLBCL i Danmark og Sverige, efter at CAR-T-celleterapi er blevet indført som standardbehandling til udvalgte DLBCL-patienter. Resultaterne fra studiet blev præsenteret ved det amerikanske hæmatologiske selskab ASH’s årsmøde i december.
I Sverige blev CAR-T-celleterapien Yescarta anbefalet som standard til behandling af DLBCL i tredje linje allerede i 2019 – ganske kort tid efter, at de regulatoriske myndigheder i USA og Europa havde sendt produktet på markedet. I Danmark var Medicinrådet betydeligt mere fodslæbende, og de danske DLBCL-patienter fik først adgang til CAR-T-behandling i efteråret 2023.
Sandsynlig betydning for overlevelse
De forskudte tidspunkter for introduktionen af CAR-T-celleterapi har med nogen sandsynlighed haft betydning for DLBCL-overlevelsen i Sverige og Danmark.
”Det er interessant at se, at man i Sverige har taget et spring fremad, som ikke kan genfindes i de danske data. Og det er nærliggende at tænke, at forskellen skyldes, at de i Sverige har fået lov til at anvende CAR-T-celleterapi rutinemæssigt i nogle år, inden vi fik lov til det i Danmark,” siger Tarec Christoffer El-Galaly til Hæmatologisk Tidsskrift. Han er professor ved Institut for Klinisk Medicin – Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Lymfom Gruppe (DLG).
Spørgsmålet er altså, om tallene i studiet underbygger, at den langsomme danske godkendelse har kostet menneskeliv, men Tarec Christoffer El-Galaly maner til forsigtighed.
Baggrund for hypotese
”Man er nødt til at forholde sig til de usikkerheder, som denne type data altid indeholder, inden man bruger dem til at pege fingre ad nogen. Men ser vi det samme løft i overlevelsen blandt de yngre DLBCL-patienter herhjemme om fem års tid, når vi gentager analysen, så kan vi nok i højere grad begynde at drage den type konklusion. Lige nu kan disse data i bedste fald danne baggrund for en hypotese, men tillader ikke, at vi håndfast konkluderer, at der er en årsagssammenhæng,” mener Tarec Christoffer El-Galaly.
”Introduktionen af CAR-T-celleterapi i Sverige er formentlig en del af forklaringen på den stigende overlevelse blandt yngre patienter, men vi skal være forsigtige med at tolke data så konkret. Det kan for eksempel også være små forbedringer i induktionsbehandling, ændring i organisering af kræftbehandling eller forebyggelse af behandlingsrelaterede dødsfald, der har bidraget til løftet. Det er sjældent én ting alene, der kan forklare udvikling over tid, og data som disse kan ikke adskille de forskellige årsager,” siger Tarec Christoffer El-Galaly.