Livskvalitet får stadigt større betydning for vurdering af lægemidler

Kræftpatienter lever stadigt længere og derfor er livskvalitet måske vigtigere at undersøge i kliniske studier af ny medicin end hvor lang tid man overlever - og overlever uden sygdom.

Overlevelse er selvfølgelig vigtigere end alt andet, men med bedre og bedre kræftbehandlinger og stadigt bedre overlevelse tager det meget lang tid at vurdere en ny medicins effekt på overlevelsen. Det er selvfølgelig positivt, men faktisk et problem i forhold til kliniske undersøgelser, der skal bruges til at vurdere, om et lægemiddel skal godkendes og tages i brug.

Efterhånden som tidsrummet fra behandlingsstart, til patienten evt. dør af sygdommen, er blevet længere, bliver overlevelse mindre relevant og meget tidskrævende at måle. Bagsiden ved at have overlevelse som det primære endemål er, at det nemt sker på bekostning af andre relevante behandlingsmål som f.eks. livskvalitet.

Det forklarede Marc Buyse, der er lektor i biostatistik ved Hasselt Universitet i Belgien, på et webinar for nyligt om “Endepunkter i onkologiske studier”, der blev afholdt af Onkologisk Tidsskrift. Marc Buyse bidrog til webinaret sammen med Steffen Thirstrup, der er medicinsk direktør i det europæiske lægemiddelagentur (EMA).

Et samlet billede af fordele og ulemper

Webinaret tog udgangspunkt i en aktuel diskussion af, om OS fortsat er det væsentligste endepunkt i kliniske studier af nye onkologiske behandlinger, eller om man skal anvende såkaldte surrogat* endepunkter, der f.eks. kan sige noget om den biologiske effekt af et lægemiddel. Det kan f.eks. være en markør for påvirkningen af en tumor eller af celleforandringer. Det er med andre ord en helt anden type målepunkt end den eksakte statistik, der knytter sig til overlevelse, og den er kendetegnet ved, at den kan udføres over et forholdsvist kort tidsspand.

Steffen Tirstrup lagde ud med at fastslå, at OS fortsat er ’the gold standard’ i vurderingen af nye lægemidler, men at man i dag også ser på meget andet. Fordelen ved OS er, at det er et veldefineret endepunkt, som ikke kan diskuteres. Men ifølge Steffen Tirstrup er det ikke en enten eller-diskussion at vælge et endepunkt over et andet – heller ikke i den regulatoriske verden. Udfordringen er, at der ikke findes en præcis definition af fordele eller risici.

Et samlet billede

“Når EMA’s undersøgere kigger på nye onkologiske lægemidler, så handler det ikke om at vælge et endepunkt, men om at få et samlet billede af fordele og bivirkninger,” sagde han og fortsatte:

”Kliniske studier er i virkeligheden et konstrueret laboratorie-forsøg, hvor et produkt testes på en udvalgt gruppe i et angivet tidsrum. Ideelt burde vi kigge på effekten af et givent produkt i den kliniske praksis – altså i virkeligheden – og der er ingen tvivl om, at ’real world data’ og ’real world evidence’ i fremtiden vil få en langt mere fremtrædende position i vurderingen af onkologiske lægemidler,” vurderede Steffen Tirstrup.

“Jeg tror også, at vi på sigt vil se flere og flere studier med ’real world evidence’ og ’real world data’, hvor vi sætter produkterne på markedet og derefter fortsætter med at undersøge, hvordan de fungerer i daglig, klinisk praksis.”

”Det betyder med andre ord, at vi fremover vil se en større interesse for patienternes livskvalitet, og at patienternes egne tilbagemeldinger (såkaldt patient reported outcome) om, hvordan de lever med en specifik behandling, vil veje tungere, når lægemidler skal vurderes. I sidste ende handler det om at ramme balancen mellem toxicitet (bivirkninger) og effekt ved alle onkologiske behandlinger.”