Et tættere nordisk samarbejde kan redde liv

De nordiske patientforeninger indenfor blodkræft bør stå sammen, for så kan vi nemmere få de kliniske studier til Norden og dermed få hurtigere adgang til nye behandlinger og i sidste ende forandre livet for patienterne, siger Lise-Lott Eriksson, der er generalsekretær for Blodcancerforbundet i Sverige.

Lise-Lott Eriksson er konstant på farten til konferencer og workshops rundt omkring i EU for at øge opmærksomheden omkring blodkræftpatienters behov.

Men mellem rejserne lykkes det at få en snak med hende om, hvorfor vi som nordiske lande skal arbejde sammen og hvordan patienter og patientforeninger kan hjælpe hinanden.

”Det er absolut vigtigt med et tættere nordisk samarbejde, for vi har mange af de samme udfordringer og jeg tror, vi kunne blive betydeligt stærkere, hvis vi begynder at arbejde sammen. Det handler først og fremmest om forskningen. Når den skal transformeres over til kliniske studier, så vil vi gerne have, at det i højere grad kunne foregå i Norden og ikke altid i de fem største europæiske lande, vi altid slås med.

Hvis vi går sammen, så bliver vi også en spiller, man må regne med. Så ville vi kunne komme med tidligere og få de kliniske studier her til Norden. Det er det, vi skal arbejde på, for det er meget sværere for et lille land,” forklarer hun.

Lægemidler skal hurtigt i brug

Det er ikke nok at få de kliniske studier hertil, det er også ekstremt vigtigt, at vi kan implementere de lægemidler, der viser god effekt og god evidens, siger hun:

 ”Vi er nødt til hurtigt at få lægemidlerne i brug. For hvis vi ikke bruger dem, så kommer vi heller ikke med i den nye forskning og i de næste studier. For så har vi ikke det grundlag man sammenligner ud fra og så kommer vi bagud. Så det er virkelig vigtigt, at vi i Norden står sammen og bliver en af de store spillere,” forklarer Lise-Lott Eriksson og understreger, at vi skal huske at fokusere på patient involveringen i de her processer.

”Vi kunne for eksempel lave fælles medlemsundersøgelser, hvor vi sammen følger op på, hvad medlemmerne siger, så vi får evidens og et større underlag. Så kan vi begynde at måle os med de større lande,” siger hun og fastslår, at vi også bør være en stor spiller, fordi vi er rige lande og derfor skal vi være med til at drive den her udvikling i Europa.

Stort og grundigt forarbejde 

Lise-Lotte Eriksson forklarer, at det kræver en kæmpestor arbejdsindsats både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, for at få de kliniske studier til Norden.

”Alle niveauer er vigtige for, at patienterne får tilgang til de her nye innovative behandlinger, der faktisk ændrer livet for dem. Lige fra den fælles lovgivning indenfor lægemidler på EU niveau ’EMA’ som giver en markedsgodkendelse, som har et internationalt perspektiv. Næste skridt er på et nationalt niveau. Her er det f.eks. i Sverige TLV Tandvårds- och läkemedelsförmånsverket som gør de sundhedsøkonomiske vurderinger, hvor Danmark har Medicinrådet. I Sverige har vi også et regionalt niveau, hvor vi har en ny enhed, som vi også skal påvirke. Men i Sverige har dem, der godkender nye lægemidler, så lange ventetider, at selv de prioriterede lægemidler, som man synes, man skal prøve hurtigt, tager op til et år for at blive vurderet. Alt det her er vigtigt og noget, som vi arbejder meget med i vores organisation, alle niveauer er vigtige. For patienterne risikerer jo faktisk at dø, hvis de ikke får medicinen,” forklarer hun.

Derfor er det også aktuelt at tale om omkostninger på en ny måde.

”Man taler hele tiden om økonomi og, at det er for dyrt. Det er rigtigt, at de nye innovative lægemidler er dyre, men det må sættes i relation til, hvilken værdi de har for patientgruppen. Det kan jo være, at den behandling, som de bruger i dag, skal bruges i længere tid, hvorimod en ny behandling kun skal bruges en enkelt gang. Så selvom den er dyr, har den måske alligevel en bedre værdi både ud fra et patientperspektiv og ud fra et samfundsøkonomisk. Det bliver måske alligevel en lavere omkostning,” mener hun.