Kemoterapi øger ikke risikoen for demens hos ældre lymfekræftpatienter

Der er ingen grund til, at patienter med lymfekræft frygter øget risiko for demens som konsekvens af behandling med kemoterapi, viser ny dansk forskning præsenteret på EHA 2023.

På forårets europæiske hæmatologikongres, EHA, i Frankfurt kunne man i et særligt udstillingsområde finde en poster af lægen Eva Futtrup Maksten, der er ph.d.-studerende ved Hæmatologisk Forskningsafsnit på Aalborg Universitetshospital.

En poster er en kortfattet præsentation af forskningsresultater, der typisk præsenteres på kongresser som EHA. Postere er som regel designet som letlæselige plakater, der indeholder tekst, billeder, grafer, diagrammer og anden visuel information, der præsenterer hovedpunkterne i et forskningsprojekt på en overskuelig måde.

Eva Futtrup Makstens poster rapporterede resultater fra et forskningsarbejde, der i korthed gik ud på at undersøge, om patienter med lymfekræft, der har været i kemoterapi-behandling, er i særlig risiko for at blive ramt af demens – en problemstilling, der ikke tidligere har været undersøgt systematisk. Generelt er der – beklageligvis – ikke meget fokus på senfølger på en kongres som EHA.

Det er et faktum, at op til 70 procent af alle cancerpatienter, der har været i kemoterapi, oplever symptomer på såkaldt kemohjerne, der er den uformelle betegnelse for en række kognitive og mentale forandringer som f.eks. hukommelsessvigt. Nogle beskriver det, som om de er inde i en osteklokke. Dertil kommer en lang række andre bivirkninger, som kan påvirke hverdagen. Vi ved også, at fem til syv procent af mennesker over 60 år (på verdensplan) bliver ramt af en eller anden grad af demens.

Mange spørger, om de er ved at blive demente

Kemoterapis påvirkning af hjernen har længe optaget Eva Futtrup Maksten, og derfor tog hun initiativ til et såkaldt registerbaseret cohorte-studie (en cohorte er en gruppe af mennesker, som har nogle fælles kendetegn). Hun ville undersøge, om kemoterapi blandt lymfekræftpatienter kan føre til demens. Det var resultaterne fra dette studie, hun præsenterede i Frankfurt, og glædeligt kunne hun påvise, at demens ikke ramte denne gruppe af patienter i højere grad end en sammenlignelig gruppe af raske mennesker.

Eva Futtrup Maksten fortæller om studiet:

”I udgangspunktet er det meget svært at måle kognitive forandringer som f.eks. hukommelsestab. Men vi ved, at mange patienter spørger til, om de er ved at blive demente efter kemobehandling, fordi de glemmer ting, og det fik mig til at interessere mig for, om det faktisk kunne være tilfældet.”

Patientgruppen i undersøgelsen, der talte 3.244 i alt, var udelukkende lymfekræftpatienter over 65 år, som er blevet raske efter deres behandling. De har været syge og i behandling i perioden fra 2005 til 2018 og er fundet i det danske lymfekræftregister LYFO. Studiet sammenlignede groft sagt to grupper: patienter og ikke-patienter for dermed at kunne sige noget om, om demens var mere fremherskende hos patienterne.   

”Faktisk er forekomsten af demens en smule lavere blandt lymfekræftpatienter end blandt ’normalbefolkningen’,” forklarer Eva Futtrup Maksten, men det kan skyldes – og det ved vi ikke – at de dør tidligere.”

Undersøgelsens konklusion lyder i korthed: 

Risikoen for at blive ramt af alle former for demens, Alzheimer sygdom og ikke-Alzheimers, er ens, når man sammenligner lymfekræftpatienter med normalbefolkningen (over 65 år).

Selvom patienterne kan opleve kognitive udfordringer i forbindelse med kemo-behandling for lymfekræft, er demens ikke en senfølge.