Norsk forslag: Lægemidler bør få sin egen post på statsbudgettet

For lange godkendelsesprocedurer og et sundhedsbudget, hvor sygehusdrift og livsnødvendig medicin skal slås om samme pose penge, har fået Blodkreftforeningen i Norge til at foreslå, at lægemidler får sin egen post på statsbudgettet.

Blodkreftforeningen har for nylig vedtaget en resolution, hvor de opfordrer til, at lægemidler bør skilles ud som en selvstændig post på statsbudgettet. Det skyldes, at godkendelsen af ny livsforlængende medicin til brug i det offentlige sygehusvæsen stadig tager for lang tid, selvom en udredning allerede for halvandet år siden påpegede dette. Blodkreftforeningen mener, at tiden er inde til, at alvorligt syge patienter hurtigst muligt kan tage ny medicin i brug, som ser ud til at være livsforlængende og med færre senskader.

Et opdelt sundhedsvæsen

”Vi er meget kritiske overfor godkendelses processen her i Norge. Den fungerer ikke godt nok og den er for langsom. Problemet er, at de desuden sætter omkostningerne over menneskeliv og livskvalitet. De bruger for lang tid og det er et bureaukrati. Vi er også bekymrede for, at vores sundhedsvæsen bliver opdelt, så dem der har råd kan få den bedste behandling via private klinikker, mens det offentlige sundhedsvæsen ikke kan tilbyde det,” siger Olav Ljøsne, der er formand for Blodkreftforeningen.

I Norge beslutter direktørerne i de fire regionale sundhedsvirksomheder, hvilke lægemidler der skal godkendes. Men de har også budgetansvar for driften af sygehusene, hvilket blandt andet betyder, at udgifter som bygningsmæssige forhold og lønninger vurderes på linje med lægernes fagmedicinske råd. Men hvis lægemidler får en selvstændig post på statsbudgettet,  vil det blive tydeligere, hvad der er nødvendige lægelige vurderinger og hvad der er andre driftsmæssige tiltag. Det vil desuden give et bedre billede af, hvad lægemidler koster, og skabe åbenhed om de priskrav lægemiddelindustrien stiller.

”Så vil det være en politisk prioritering, som sætter rammerne for, hvordan lægerne kan disponere medicinen til patienterne. Dermed vil prioriteringsdiskussionen og ansvaret være der, hvor det hører hjemme, hos politikerne, som bestemmer budgetterne, ” understreger han.

Nordisk inspiration

Olov Ljøsne er nysgerrig på Danmark og Medicinrådet, og han er optaget af, at Medicinrådet i højere grad har patienterne med i processen omkring godkendelsen af ny medicin, end det er tilfældet i Norge.

”Jeg har lidt kontakt med kollegaer i Danmark, og jeg har hørt mange forskellige meninger om Medicinrådet, og jeg vil gerne forstå, hvad der ikke fungerer,” forklarer han og fortsætter:

”Vi har en del tilfælles i Norden, fordi vi er lande med en lille befolkning og vi har kun lidt udvikling i vores egne lande. Derfor må vi vente på, at nye behandlinger godkendes, men det ville være godt, hvis der kom mere klinisk forskning i Norden,” mener Olav Ljøsne, som følger med i de nordiske patientforeningers arbejde, for at få inspiration til, hvordan de kommunikerer til medlemmerne på sociale medier og hvilke temaer og seminarer de lægger ud.

”Vi har allerede gang i mange ting. I efteråret kommer vi blandt andet til at have patientseminar, hvor vi vil styrke og forberede vores egne patientrepræsentanter, som skal ind i forskningsprojekter og administrative organer, og give dem forståelse for den rolle, de får i administrative enheder,” fortæller han.

Derudover er det også vigtigt for foreningen, at de involverer sygeplejerskerne i deres arbejde, fordi de betyder utrolig meget for patienterne. Endelig arbejder foreningen også meget med diagnoser, fordi der er for mange, der bliver diagnosticeret for langsomt.

”Lægerne skal være hurtigere til at tage de rigtige blodprøver,” siger Olav Ljøsne.