Professor om flotte overlevelsestal: Der er sket kæmpe fremskridt

Danmark er i front blandt de nordiske lande, når det gælder overlevelsen af en række hæmatologiske kræftsygdomme viser et nyt studie. Det er en udvikling som professor Tarec Christoffer El-Galaly betegner som et kæmpe fremskridt.

Han er professor ved Hæmatologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital samt formand for Dansk Lymfom Gruppe og glæder sig over, at hæmatologiske kræftpatienter i dag i langt højere grad bliver helbredt, lever længere med sygdommen og samlet set oplever færre bivirkninger.

Det ny studie offentliggjort i tidsskriftet Leukemia viser, at Danmark på 50 år er gået fra at være det land i Norden, der lå dårligst placeret, til at ligge helt i front, når det gælder overlevelsen af en række hæmatologiske kræftsygdomme.

For eksempel var femårsoverlevelsen for patienter med Non-Hodgkin lymfom (NHL) for 50 år siden omkring 20 procent for mænd og 27 procent for kvinder i Danmark, mens den i de andre nordiske lande lå på omkring 27 til 33 procent for mænd og 31 til 36 procent for kvinder. I årene fra 2015 til 2019 var femårsoverlevelsen herhjemme steget til omkring 78 procent for mænd og 84 procent for kvinder. Den højeste i Norden.

Nordiske fremskridt

Generelt er der sket store fremskridt i alle de nordiske lande, når det gælder overlevelse, men der er nogle små forskelle i tallene, hvilket kan have forskellige årsager, fortæller Tarec Christoffer El-Galaly.

”Det er nemmere at håndtere kræftsygdomme, når man har adgang til et større sygehus. Hvis du for eksempel bor i Norge og har 300 kilometer til et sygehus, og der opstår komplikationer, så er det et større problem, end hvis du er i Danmark, hvor du aldrig har mere end halvanden time til et større sygehus,” forklarer han.

Forskellige tilgange

Noget andet, der kan have betydning, er adgangen til medicin samt de enkelte landes tilgange til patienterne.

”Man har forskellig adgang til forskellige former for medicin i de nordiske lande. Der er noget medicin, vi ikke har, som de har i Norge, og Sverige har noget medicin, som vi ikke har i Danmark. Hvilket skyldes et prioriteringsspørgsmål. Samtidig er villigheden til at behandle forskellige patientgrupper måske også forskellig – vælger man for eksempel at behandle dem, der er meget ældre, og som måske ikke kan tåle behandlingen eller lader man være? Og måden, hvorpå man diagnosticerer, kan også have betydning. Hvis man for eksempel taler om ældre med svær komorbiditet som demens – hvad er tærsklen for at udrede den gruppe, hvor man alligevel ofte ikke kan give optimal behandling?  Sådanne forskelle kan vise sig i overlevelsesstatistikken, selvom det i sig selv ikke siger noget om hvor gode landene er til at behandle, ” forklarer han og understeger, at alle de nordiske lande klarer sig godt, hvis man sammenligner med resten af verden.

”Samlet set ligger vi godt i Norden. Der er nogle hospitaler i USA, som har rigtig gode behandlingsmuligheder, men der er stor forskel på, hvem der har adgang til behandlingen, hvorimod vi i Norden har relativt god behandling til alle patienter, så det kan vi godt være tilfredse med,” siger han.

Mildere behandlingsmetoder

Ifølge Tarec Christoffer El-Galaly er der generelt sket store fremskridt, når det gælder behandlingen af kræft indenfor de seneste 50 år, men særligt inden for behandlingen af hæmatologisk kræft er der sket rigtig meget.

”Hæmatologiske kræft er en af de kræftformer, der har fået en meget bedre prognose. Dér har man profiteret af antistofbehandlinger, immunterapi ligesom man også er langt fremme med cellulære behandlinger. Nogle sygdomme er gået fra at være dødelige til nu at have rigtig lang overlevelse, samtidig er der også flere der bliver helbredt, så der er sket kæmpe fremskridt,” siger han.

Derudover er behandlingsmetoderne er blevet mildere.

”Nogle hæmatologiske sygdomme er kroniske – for eksempel kronisk lymfatisk leukemi (CLL) - og der må man stadig leve med at skulle have behandling i perioder, men behandlingen er blevet langt bedre i dag end tidligere, så man kan som patient i højere grad leve et normalt liv. Og i forbindelse med kronisk myeloid leukæmi (CML), så behandlede man tidligere dem med stamcelletransplantering, og det er en meget hård behandling med en høj dødelighed. I dag behandler man med tyrosinkinasehæmmere (tabletter), og selvom der også er bivirkninger ved den behandling, så kan de fleste leve normalt eller næsten normalt hvad angår familie og arbejdsliv.”

Markante fremskridt

Han nævner også Hodgkin som en af de sygdomme, hvor der er sket markante medicinske fremskridt.

”Der var tidligere høj risiko for sekundær cancer, hjertesygdom og infertilitet på grund af strålebehandlingen, men den risiko er meget mindre i dag, fordi kemoterapien er blevet bedre, herunder muligheden for at guide behandling ved hjælp af PET/CT-scanninger. Samtidig er stråleteknikkerne blevet meget bedre, så man kan ramme det syge mere præcist.”

Den nyeste behandling

De fremskridt, der er sket inden for behandlingerne af de forskellige hæmatologisk kræftsygdomme, er kommet i etaper, fortæller professor Tarec Christoffer El-Galaly: Omkring årtusindskiftet kom antistofbehandlingen til lymfekræft. Og for cirka 10 år siden kom BTK-hæmmerne, der blokerer aktiviteten af proteinet BTK, der spiller en rolle for overlevelsen af kræftcellerne, og som bruges til behandling af blandt andet kronisk lymfatisk leukemi (CLL).  Det sidste nye er de cellulære terapier som CAR-T, hvor man modificerer kroppens egne immunceller uden for kroppen, og derefter sprøjter dem ind i kroppen igen. Her har man blandt andet set en markant effekt hos dem, hvor kemoterapi ofte ikke virker længere. Behandlingen er dog endnu ikke tilgængelig i Danmark.

”Vi har det kun som forsøg herhjemme. Det er en meget dyr behandling, og Medicinrådet har bedømt, at den er for dyr i forhold til effekt, men med nye studier, der viser bedre effekt end kemoterapi, skal denne vurdering sikkert gentages,” siger Tarec Christoffer El-Galaly, der mener, at overlevelsen vil blive endnu bedre, hvis denne behandling også bliver tilgængelig i Danmark.

De vanskelige og sjældne sygdomme

Det er ikke alle hæmatologiske kræftsygdomme, der har lige god overlevelse. Ser man for eksempel på akut myeloid leukemi (AML) er femårsoverlevelsen indenfor 50 år steget, men er stadig ikke er så god, som ved andre hæmatologiske sygdomme.

”Der er nogle af kræftsygdommene, der stadig er mere vanskelige at kurere, for eksempel AML. Der er sket en markant bedring indenfor de seneste årtier, men AML har stadig en relativt dårlig prognose. Det skyldes blandt andet, at sygdommens aggressivitet og biologi med mange mutationer, der fører til behandlingsresistens over tid for en betydelig del af patienterne. Der er også nogle af de hæmatologiske kræftsygdomme, der er så sjældne, at man ikke kan lave gode kliniske studier af nye behandlinger. Så er det desværre svært at løfte behandlingen på en god evidensbaseret måde. Manglende udvikling til små sygdomme kan også delvist skyldes, at det er sværere for firmaer at gøre den udvikling økonomisk rentabel,” siger han og fortæller, at der dog alligevel også er sket og vil ske fremskridt her.

”Vi ved mere og mere om de sjældne sygdomme, så hvor vi tidligere behandlede dem meget ens, finder vi i højere grad ud af, hvordan de hver især skal behandles. Og det er helt sikkert, at vi også er blevet og bliver meget klogere i fremtiden på differentieringen af behandlingen af dem.”